§ § 110Et folketingsmedlem er berettiget til egenpension,

da · 3,247 chars · active
§ 110. Et folketingsmedlem er berettiget til egenpension,
når medlemmet i én eller flere perioder har været medlem
af Folketinget i mindst 1 år. Pensionen ydes fra udløbet
af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt grundvederlag,
såfremt den pågældende på dette tidspunkt har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, og ellers
fra den dag, da medlemmet opnår denne alder. I ganske
særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige,
økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan
der dog ved beslutning af Folketingets præsidium bevilges
et tidligere medlem, der ikke har nået folkepensionsalderen,
jf. § 1 a i lov om social pension, en pension, hvis størrelse
fastsættes i det enkelte tilfælde. Til brug for beslutninger
efter 3. pkt. kan Folketingets formand indhente en udtalelse
fra Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager
om det tidligere medlems tab af erhvervsevne på grund af
helbredsmæssige forhold. Udvalget for Forretningsordenen
kan fastsætte regler om kriterier for bevilling af pension
efter 3. pkt.
Stk. 2. Den højeste egenpension opnås ved 20 års medlemstid og udgør 57 pct. af den til enhver tid gældende
løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd) før
fradrag af arbejdsmarkedsbidraget på tidspunktet for pensioneringen. De enkelte medlemsalderår indgår i beregningsprocenten således, at 1.-9. medlemsår indgår med hver 3,25
procentpoint, at 10.-17. medlemsår indgår med hver 2,80
procentpoint, at 18.-19. medlemsår indgår med hver 1,80
procentpoint, og at det 20. medlemsår indgår med 1,75 procentpoint. De for tjenestemænd gældende regler om beregning af fratrædelsesgodtgørelse finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Et tidligere folketingsmedlem kan vælge at få
egenpensionen efter stk. 1 og 2 udbetalt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra vedkommendes pensionsudbetalingsalder, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a. Der ydes i så fald,
indtil den pågældende når folkepensionsalderen, et tillæg,
der for hvert medlemsår udgør en tyvendedel af det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, til enhver tid gældende
tillæg. Ved udbetaling mindre end 2 år efter pensionsudbetalingsalderen udgør tillægget dog kun det halve heraf. Endvidere fratrækkes varigt et førtidspensionsfradrag, jf. stk. 4.
Stk. 4. Førtidspensionsfradraget udgør følgende procentandele af pensionen efter stk. 3, 1. og 2. pkt., jf. stk. 1 og 2:
1) Ved udbetaling under 1 år efter pensionsudbetalingsalderen 17 pct.

24

Nr. 1137.

2)

Ved udbetaling fra 1 år indtil 2 år efter pensionsudbetalingsalderen 14 pct.
3) Ved udbetaling fra 2 år indtil 3 år efter pensionsudbetalingsalderen 6 pct.
4) Ved udbetaling fra 3 år indtil 4 år efter pensionsudbetalingsalderen 5 pct.
5) Ved udbetaling fra 4 år indtil 5 år efter pensionsudbetalingsalderen 4 pct.
6) Ved udbetaling fra 5 år indtil 6 år efter pensionsudbetalingsalderen 3 pct.
7) Ved udbetaling fra 6 år indtil 7 år efter pensionsudbetalingsalderen 1 pct.
Stk. 5. Et pensioneret folketingsmedlem, der på ny bliver
medlem af Folketinget, oppebærer ikke pension i den periode, for hvilken der udbetales grundvederlag. Pension kan ej
heller oppebæres i perioder, hvori den pågældende oppebærer vederlag for medlemskab af Europa-Parlamentet.

Primary source. The text above is the canonical statute body as it appears in this revision of the atlas. Verify against the official gazette before quoting in litigation or formal advice. Spot an error? Suggest a correction.