§ § 109c(untitled)

da · 1,702 chars · active
§ 109 c. Et folketingsmedlem optjener 27.105 kr. pr. hele
års medlemstid, dog højst i 6 år for hver medlemsperiode, til
dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. For et medlem,
der af andre grunde end de i § 109, stk. 8-10, nævnte får bevilget orlov, suspenderes optjeningen, når orloven har varet
60 dage, og genoptages, når orloven ophører.
Stk. 2. Beløb optjent efter stk. 1 kan anvendes til dækning
af udgifter til efteruddannelse m.v. i den medlemsperiode,
hvor de er optjent, og i en eventuel eftervederlagsperiode på
grundlag af samme medlemsperiode, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Et medlem, der får bevilget orlov, kan ikke få
dækket udgifter til efteruddannelse m.v. i orlovsperioden.
Stk. 4. Et tidligere medlem, der i sin eftervederlagsperiode
på ny indtræder i Folketinget som midlertidigt medlem, kan
fortsat under det midlertidige medlemskab anvende beløb,
som er optjent efter stk. 1 i den medlemsperiode, der ligger
til grund for eftervederlagsperioden. Efter det midlertidige
medlemskabs ophør kan medlemmet anvende såvel beløb
optjent under det midlertidige medlemskab som uforbrugte

22. september 2025.

beløb optjent i den medlemsperiode, der ligger til grund
for eftervederlagsperioden, jf. 1. pkt., indtil udløbet af sine
eftervederlagsperioder.
Stk. 5. Dækning af udgifter til efteruddannelse m.v. skal
godkendes af Folketingets formand.
Stk. 6. Beløb optjent og anvendt til efteruddannelse m.v.
medregnes ikke i den skattepligtige indkomst.
Stk. 7. Beløbet i stk. 1 er angivet i oktober 2015-niveau og
reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt.
Stk. 8. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter de nærmere regler om dækning af udgifter til efteruddannelse m.v.

Primary source. The text above is the canonical statute body as it appears in this revision of the atlas. Verify against the official gazette before quoting in litigation or formal advice. Spot an error? Suggest a correction.