§ § 99Afstemningen på afstemningsdagen og forberedelsen hertil finder sted i overensstemmelse med reglerne i § 44

da · 2,040 chars · active
§ 99. Afstemningen på afstemningsdagen og forberedelsen hertil finder sted i overensstemmelse med reglerne i § 44
og kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2. En vælger kan efter ansøgning afgive sin stemme
på afstemningsdagen på et andet afstemningssted i sin bopælskommune end det, vælgeren er tilknyttet i henhold til
valglisten, jf. § 96, såfremt ændringen af afstemningssted er
begrundet i vælgerens handicap eller nedsatte førlighed. §
47 a, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse med de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Ansøgning kan
dog tidligst indgives 4 uger før afstemningsdagen.
Stk. 3. Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på
stemmesedlen, mens vælgere, der stemmer imod, sætter et
kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmerummet skal der
gives vælgerne vejledning herom.
Stk. 4. Hvis der samme dag afholdes to eller flere folkeafstemninger, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal
modtage en stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren
skal tage samtlige stemmesedler med ind i stemmerummet
og efter stemmeafgivning lægge dem i de pågældende stemmekasser.
Stk. 5. Personlig bistand til afkrydsning af stemmesedlen
kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den
eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, om vælgeren ønsker at stemme ja eller nej til det
spørgsmål, der stemmes om.
Stk. 6. De personer, der forestår eller yder personlig bistand til afstemningen, må ikke under afstemningen give en
vælger råd eller opfordring, med hensyn til om vælgeren
skal stemme ja eller nej til det spørgsmål, der stemmes om.

19

Nr. 1137.

Stk. 7. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
nærmere regler om ændring af afstemningssted efter ansøgning for vælgere med handicap eller nedsat førlighed.
Stk. 8. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved
stemmeafgivningen.

Primary source. The text above is the canonical statute body as it appears in this revision of the atlas. Verify against the official gazette before quoting in litigation or formal advice. Spot an error? Suggest a correction.