§ § 73For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 68, 69 og 74 a. Resultaterne af

da · 3,111 chars · active
§ 73. For hvert afstemningsområde foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 68, 69 og 74 a. Resultaterne af
optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres, hvor
mange stemmer der i hele opstillingskredsen er tilfaldet
hvert parti og hver kandidat uden for partierne. Resultatet
indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Stk. 2. Der foretages samtidig en opgørelse for hvert afstemningsområde og for hele opstillingskredsen af antallet
af personlige stemmer for hver kandidat samt antallet af
partistemmer for hvert parti, jf. stk. 3 og 4. Der foretages
herefter en opgørelse for hele opstillingskredsen af, hvorledes de afgivne partistemmer skal fordeles på hver enkelt
kandidat, jf. stk. 5, og af summen af antallet af personlige
stemmer og tillagte partistemmer for hver kandidat.
Stk. 3. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud
for navnet på det parti, kandidaten er opstillet for, anses
stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en
kandidat som navnet eller bogstavbetegnelsen for det parti,
kandidaten er opstillet for.
Stk. 4. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti
eller inden for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med
sikkerhed fremgår, hvilken af partiets kandidater vælgeren
har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet
for partiet (partistemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren
på brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti eller navnene på flere kandidater, der er
opstillet for samme parti i storkredsen.
Stk. 5. Ved kredsvis opstilling tilfalder partistemmerne efter stk. 4 partiets kandidat i opstillingskredsen. Har et parti,
hvis kandidater i storkredsen hver især er opstillet i alle opstillingskredse i storkredsen, for den pågældende storkreds
anmeldt, at partistemmerne i storkredsen ikke tilfalder nogen kandidat for partiet i storkredsen, jf. § 41 a, tilfalder partistemmerne ikke nogen kandidat for partiet i storkredsen,
men anføres særskilt som »Andre partistemmer«. Ved sideordnet opstilling i øvrigt fordeles partistemmerne mellem
partiets kandidater i opstillingskredsen i forhold til deres
personlige stemmetal, jf. stk. 3. Er to eller flere kandidater
lige berettiget til en partistemme, foretages lodtrækning ved
indenrigs- og sundhedsministerens foranstaltning. Hvis der
i opstillingskredsen ikke er opstillet nogen kandidat for partiet, tilfalder partistemmerne ikke nogen kandidat, men opføres særskilt som »Andre partistemmer«. Har der været an-

15

Nr. 1137.

meldt partiliste, tillægges disse stemmer dog den kandidat,
der er anmeldt som partilistens første kandidat i storkredsen.
Stk. 6. Resultatet af de i stk. 2, 1. og 2. pkt., nævnte
opgørelser for hele opstillingskredsen indføres i valgbogen
og meddeles de tilstedeværende. Resultatet af den i stk. 2, 1.
pkt., nævnte opgørelse for hvert afstemningsområde vedlægges valgbogen som bilag.

Primary source. The text above is the canonical statute body as it appears in this revision of the atlas. Verify against the official gazette before quoting in litigation or formal advice. Spot an error? Suggest a correction.