§ § 18Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen

da · 1,974 chars · active
§ 18. Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen
udarbejde en valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 15
og 16. Valglisten skal udarbejdes for hvert afstemningsområde i kommunen.
Stk. 2. På valglisten skal optages de vælgere, der senest
15.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som
senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen, jf. tillige stk. 6, 1. pkt. Vælgere, der er flyttet til
kommunen fra Færøerne eller Grønland, optages dog kun
på valglisten, såfremt de senest 18. -dagen før valgdagen
er flyttet til kommunen og senest denne dag har anmeldt
flytningen til tilflytningskommunen.
Stk. 3. Vælgere, der senest 15.-dagen før valgdagen er
flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har
anmeldt flytningen til kommunen, skal optages på valglisten
under den nye bopæl.
Stk. 4. Vælgere, der senere end 15.-dagen før valgdagen
er flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen,
eller som senere end denne dag har anmeldt flytning, skal
forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
Stk. 5. Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen
er flyttet til Færøerne eller Grønland, eller som senere end
denne dag har anmeldt flytning, skal dog forblive optaget på
valglisten under den hidtidige bopæl.

6

Nr. 1137.

Stk. 6. Vælgere, der uden at være omfattet af stk. 2 er flyttet til kommunen fra udlandet, optages på valglisten, såfremt
de senest 7.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen og
senest denne dag har anmeldt flytningen til tilflytningskommunen. Vælgere, der er omfattet af § 2, optages på valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 7.-dagen før
valgdagen.
Stk. 7. Hvis 15.-dagen før valgdagen er en lørdag eller
søndag eller anden helligdag, fremrykkes den i stk. 2, 1.
pkt., stk. 3 og stk. 4 nævnte frist for optagelse på valglisten, for så vidt angår vælgere, der tilflytter fra en anden
kommune, eller som flytter inden for kommunen, til den
umiddelbart forudgående arbejdsdag.

Primary source. The text above is the canonical statute body as it appears in this revision of the atlas. Verify against the official gazette before quoting in litigation or formal advice. Spot an error? Suggest a correction.