§ § 16a(untitled)

da · 1,147 chars · active
§ 16 a. Vælgere, der er omfattet af § 2, stk. 1, 1. pkt., eller
§ 2, stk. 4, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt., og som under udsendelsen
til tjeneste uden for riget er folkeregistreret på Færøerne
eller bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR)
i Grønland, skal efter anmodning optages på valglisten i
den kommune i Danmark, hvor de sidst har været bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR). Anmodning
skal indgives til kommunalbestyrelsen på en formular, der er
godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren, og indeholde
en erklæring om, at ansøgeren ved valg og folkeafstemninger, der afholdes i hele riget, kun vil afgive stemme i Danmark.
Stk. 2. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af stk. 1, kan vælgeren kun optages på valglisten, såfremt
Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i stk.
1 for at være opfyldt.
Stk. 3. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger,
der er omfattet af stk. 1, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver vælgeren inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte
periode anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.

Primary source. The text above is the canonical statute body as it appears in this revision of the atlas. Verify against the official gazette before quoting in litigation or formal advice. Spot an error? Suggest a correction.