§ § 13Et parti kan efter §§ 11 a og 12 ikke få godkendt et

da · 3,641 chars · active
§ 13. Et parti kan efter §§ 11 a og 12 ikke få godkendt et
navn, som
1) benyttes af et opstillingsberettiget parti, jf. § 11,
2) er navnet på et parti, der tidligere har været opstillingsberettiget, jf. § 11, medmindre der er forløbet mindst 5
valgperioder, siden partiet sidst deltog i folketingsvalg,
3) er godkendt af Valgnævnet for et nyt parti, der ønsker
at deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 2,
4) uden for de i nr. 1 nævnte tilfælde benyttes af et parti,
der har ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. §
10 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,
5) uden for de i nr. 2 nævnte tilfælde er navnet på et parti,
der tidligere har haft ret til at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. § 10 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, medmindre der er forløbet
mindst 4 valgperioder, siden partiet sidst deltog i Europa-Parlamentsvalg,
6) er godkendt af Valgnævnet for et nyt parti, der ønsker
at deltage i Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2, i lov
om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet,
7) er navnet på et parti, over for hvilket Valgnævnet har
truffet afgørelse efter § 12 a, stk. 1 eller 2, i denne
lov, eller efter § 11 a, stk. 1 eller 2, i lov om valg
af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, og hvor
godkendelsen af dette partinavn endnu ikke er udløbet i
medfør af § 12, stk. 2, 2. pkt., og stk. 4, 1. og 2. pkt., i
denne lov, eller i medfør af § 11, stk. 2, 2. pkt., og stk.
4, 1. og 2. pkt., i lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, eller
8) kan give anledning til, at partiet forveksles med et af de
partier, der er nævnt i nr. 1-7.
Stk. 2. Et parti kan efter §§ 11 a og 12 ikke få godkendt
et navn, såfremt det ved endelig dom er fastslået eller der i
øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet grundlag
end reglerne i stk. 1 har eneret til navnet. Navnet kan dog
godkendes, hvis indehaveren af eneretten har samtykket i
partiets brug af navnet.
Stk. 3. Viser det sig, at det ved endelig dom er fastslået
eller der i øvrigt er grund til at antage, at en anden på andet
grundlag end reglerne i stk. 1 har eneret til et navn, som
Valgnævnet efter §§ 11 a og 12 har godkendt som navn for
et parti, og samtykker indehaveren af eneretten ikke i partiets brug af navnet, kan Valgnævnet tilbagekalde godkendelsen. Er partiet anmeldt for indenrigs- og sundhedsministeren
efter §§ 12-12 b, bortfalder partiets ret til at deltage i folketingsvalg.
Stk. 4. Er navnet, som det viser sig, at en anden har eneret
til, en ændring af navnet på et opstillingsberettiget parti,
jf. § 11 a i denne lov og § 10 a i lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet, kan Valgnævnet efter
stk. 3 tilbagekalde godkendelsen, således at partiet fortsat er
opstillingsberettiget under det tidligere partinavn. Er partiet

22. september 2025.

5

opstillingsberettiget til både folketingsvalg og valg til Europa-Parlamentet, kan Valgnævnet dog ikke tilbagekalde godkendelsen i perioden fra udskrivelsen af et folketingsvalg
eller fra 8 uger før dagen for et valg til Europa-Parlamentet
til og med valgdagen. Er partiet alene opstillingsberettiget til
folketingsvalg, kan Valgnævnet ikke tilbagekalde godkendelsen i perioden fra udskrivelsen af et folketingsvalg til og
med valgdagen. Er partiet alene opstillingsberettiget til valg
til Europa-Parlamentet, kan Valgnævnet ikke tilbagekalde
godkendelsen i perioden fra 8 uger før dagen for et valg til
Europa-Parlamentet til og med valgdagen.
Stk. 5. Valgnævnet fører en fortegnelse over de partinavne, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-7, og som ikke er tilbagekaldt efter stk. 3 og 4 (Partinavneregistret).

Primary source. The text above is the canonical statute body as it appears in this revision of the atlas. Verify against the official gazette before quoting in litigation or formal advice. Spot an error? Suggest a correction.