§ § 12b(untitled)

da · 1,404 chars · active
§ 12 b. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte
regler om
1) udformning af den digitale løsning, som indenrigs- og
sundhedsministeren stiller til rådighed efter § 12, stk. 6,
1. pkt.,
2) identifikation af vælgeren ved afgivelse af en støttetilkendegivelse og en vælgererklæring,
3) kontrol af, at betingelserne i § 12, stk. 8-10, for afgivelse af en gyldig vælgererklæring er opfyldt, herunder
indhentning af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til brug for denne kontrol,
4) udformning, håndtering, behandling, kontrol, opbevaring, tilbagetrækning, sletning og tilintetgørelse af støttetilkendegivelser og vælgererklæringer, der afgives
gennem den digitale løsning efter § 12, stk. 6, og som
afgives på en papirformular efter § 12, stk. 7, 1. eller 2.
pkt.,
5) offentliggørelse af andre oplysninger om et partis indsamling af vælgererklæringer end dem, der er angivet i
§ 12, stk. 14,
6) midlertidig suspension af den digitale løsning, som indenrigs- og sundhedsministeren stiller til rådighed efter
§ 12, stk. 6, 1. pkt., eller af proceduren for afgivelse af
vælgererklæring på en papirformular efter § 12, stk. 7,
1. eller 2. pkt., hvis afgørende hensyn taler for en sådan
suspension, og fremgangsmåden herfor og
7) midlertidig iværksættelse af en anden fremgangsmåde
for indsamling af vælgererklæringer i de tilfælde, der er
nævnt i nr. 6, og indholdet af en sådan fremgangsmåde.

Primary source. The text above is the canonical statute body as it appears in this revision of the atlas. Verify against the official gazette before quoting in litigation or formal advice. Spot an error? Suggest a correction.