§ § 53(untitled)

da · 2,174 chars · active
§ 53. Når Valgnævnet har modtaget og kontrolleret resultaterne fra valgbestyrelserne, opgør Valgnævnet
umiddelbart valgets samlede resultat (valgdagsopgørelse). Selv om der ikke foreligger fuldstændige
resultater fra valgbestyrelserne, kan Valgnævnet foretage opgørelsen, såfremt de manglende oplysninger
efter det foreliggende materiale ikke vil kunne få indflydelse på valgets resultat.
Stk. 2. Ved opgørelsen foretages en sammentælling af stemmetallene for henholdsvis:
1) hvert parti og dets kandidater,
2) hvert kandidatforbunds kandidater, og
3) hver kandidat uden for partierne.
Stk. 3. Mandaterne fordeles herefter ved anvendelse af d'Hondts forholdstalsvalgmetode, ved at det
fremkomne samlede stemmetal, som hvert parti, hvert kandidatforbund og hver kandidat uden for
partierne har opnået, divideres med divisorerne 1, 2, 3 op til det antal mandater, der skal vælges. Første
mandat tilfalder herefter det parti, det kandidatforbund eller den kandidat uden for partierne, der har den
højeste kvotient, andet mandat det parti, det kandidatforbund eller den kandidat uden for partierne, der
har den næsthøjeste kvotient og så fremdeles, indtil alle mandater er fordelt.
Stk. 4. De mandater, der tilkommer et parti eller et kandidatforbund, fordeles mellem partiets eller
kandidatforbundets kandidater således, at første mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det højeste
antal personlige stemmer, andet mandat tilfalder den kandidat, der har opnået det næsthøjeste antal
personlige stemmer og så fremdeles, indtil alle mandater, som tilkommer det pågældende parti eller
kandidatforbund, er fordelt.
Stk. 5. Såfremt et parti eller et kandidatforbund ikke har opstillet tilstrækkeligt mange kandidater til at
besætte de opnåede mandater, tilfalder mandatet det parti eller kandidatforbund, som har den
næsthøjeste kvotient.
Stk. 6. Har flere partier, kandidatforbund eller kandidater uden for partierne opnået samme kvotient, jf.
stk. 2, afgøres det ved lodtrækning, der foretages af Valgnævnet, hvem af dem, mandatet skal tilfalde. Det
samme gælder i tilfælde af stemmelighed mellem flere af partiets eller forbundets kandidater, jf. stk. 4.
Stedfortræderliste

Primary source. The text above is the canonical statute body as it appears in this revision of the atlas. Verify against the official gazette before quoting in litigation or formal advice. Spot an error? Suggest a correction.