§ § 49Gyldighed

da · 1,369 chars · active
§ 49. En stemmeseddel udfyldt på afstemningsstedet er ugyldig, når:
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed fremgår hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne, vælgeren
har villet give sin stemme,
3) beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at stemmesedlen ikke er lovligt fremstillet,
eller
4) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2. En forhåndsstemmeseddel er ugyldig, når:
1) den er blank,
2) det ikke med sikkerhed kan afgøres hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne,
vælgeren har villet give sin stemme,
3) en konvolut indeholder andet eller mere end en stemmeseddel,
4) beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at stemmesedlen ikke er lovligt fremstillet,
eller at der ved dens udfyldning ikke er gået frem som foreskrevet,
5) der på stemmesedlen alene er anført navnet på en kandidat, som ikke er opstillet, eller alene er anført
navnet på et parti, der ikke har opstillet kandidater, eller
6) der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3. Afstemningslederen anfører i valgbogen, hvor mange stemmesedler der erklæres for ugyldige, med
en kort begrundelse for grunden til ugyldigheden af hver enkelt ugyldige stemmeseddel.
Stk. 4. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om bedømmelsen af gyldigheden af
stemmesedler, herunder forhåndsstemmesedler.
Valgdagsopgørelse

Primary source. The text above is the canonical statute body as it appears in this revision of the atlas. Verify against the official gazette before quoting in litigation or formal advice. Spot an error? Suggest a correction.