§ § 42Stemmelokaler

da · 892 chars · active
§ 42. Kommunalbestyrelsen indretter på hvert afstemningssted et stemmelokale samt for det fornødne
antal stemmerum og stemmekasser.
Stk. 2. Stemmerum skal være indrettet på en måde, så der kan afgives stemme, uden andre kan se,
hvordan vælgeren stemmer. Stemmerummet skal være tilstrækkeligt lyst til, at skrift tydeligt kan læses, og
det skal være forsynet med et egnet skriveredskab, der ikke kan efterlade tvivl om stemmeafgivelsen, samt
en fast plade til underlag ved skrivning.
Stk. 3. Uden for stemmerummet skal forefindes en stemmekasse, der skal være indrettet sådan, at ingen
stemmeseddel kan udtages af den, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller
forsegles.
Stk. 4. I afstemningslokalet må valgagitation ikke finde sted under valghandlingen. Afstemningslederen
eller dennes tilforordnede skal påse, at valgagitation ikke finder sted.
Afstemning på valgdagen

Primary source. The text above is the canonical statute body as it appears in this revision of the atlas. Verify against the official gazette before quoting in litigation or formal advice. Spot an error? Suggest a correction.