§ 15. Anmeldelse af kandidater, som opstiller uden for partierne, skal ske på kandidatanmeldelsesblanketter udarbejdet af Valgnævnet. Anmeldelse skal indgives til en valgbestyrelse senest kl 12:00, 3 uger før valget. Stk. 2. Kandidatanmeldelsen skal indeholde oplysning om kandidatens navn, fødselsdato og bopæl samt angivelse af eventuelt kandidatforbund. Kandidaterne skal ved deres underskrift have erklæret sig indforstået med, at de opstilles ved valget, og der indhentes oplysninger om eventuelle kriminalretlige foranstaltninger. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne. Stk. 3. Hvis kandidaten ikke ønsker sit fulde navn anført på stemmesedlen, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst et fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Et kaldenavn kan anføres som erstatning for eller som supplement til et fornavn. Ved navnesammenfald ved kandidaters navn og kaldenavn kan Valgnævnet beslutte ændring af det anførte navn. Stk. 4. Såfremt, der er navnesammenfald mellem kaldenavne, eller et ønsket kaldenavn kan give anledning til tvivl om, hvem kandidaten er, kan Valgnævnet afvise brug af et kaldenavn. Stk. 5. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om udformning af kandidatanmeldelser og fremgangsmåde ved fremsendelse af kandidatanmeldelser, herunder om digital anmeldelse.
§ § 15(untitled)
da · 1,394 chars · active
Primary source. The text above is the canonical statute body as it appears in this revision of the atlas. Verify against the official gazette before quoting in litigation or formal advice. Spot an error? Suggest a correction.