§ 14. Anmeldelse af kandidater, som opstiller for et parti, skal ske på partilisteblanketter udarbejdet af Valgnævnet. Anmeldelse af alle kandidater fra et parti skal indgives samlet til en valgbestyrelse senest kl. 12:00, 3 uger før valget. Stk. 2. Et parti kan højst opstille dobbelt så mange kandidater, som skal vælges. Stk. 3. Partilisteanmeldelsen skal indeholde oplysning om kandidaternes navne, fødselsdato og bopæl. Kandidaterne skal ved deres underskrift have erklæret sig indforstået med, at de opstilles ved valget, og at der indhentes oplysninger om eventuelle kriminalretlige foranstaltninger. Underskrifterne kan ske enten på selve anmeldelsen eller på genparter af denne. Stk. 4. Hvis kandidaten ikke ønsker sit fulde navn anført på stemmesedlen, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn eller mellemnavn samt mindst et fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Et kaldenavn kan anføres som erstatning for eller som supplement til et fornavn. Ved navnesammenfald ved kandidaters navn og kaldenavn kan Valgnævnet beslutte ændring af det anførte navn. Stk. 5. Såfremt der er navnesammenfald mellem kaldenavne, eller et ønsket kaldenavn kan give anledning til tvivl om, hvem kandidaten er, kan Valgnævnet afvise brug af et kaldenavn. Stk. 6. Partilisteanmeldelsen skal være underskrevet af det organ i partiet, som ifølge partiets vedtægter godkender opstilling af kandidater til valg til Inatsisartut. Partiets godkendelse af opstillingen af kandidaterne kan eventuelt ske ved indsendelse af kopier af partilisteanmeldelserne til valgbestyrelsen med de i 1. punktum nævnte underskrifter. Stk. 7. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om udformning af partilisteanmeldelser og fremgangsmåde ved fremsendelse af partilisteanmeldelser, herunder om digital anmeldelse. Stk. 8. Naalakkersuisut kan fastsætte nærmere bestemmelser om fremgangsmåde ved anmeldelse af kandidater, som opstiller for et parti, herunder om digital anmeldelse.
§ § 14(untitled)
da · 1,989 chars · active
Primary source. The text above is the canonical statute body as it appears in this revision of the atlas. Verify against the official gazette before quoting in litigation or formal advice. Spot an error? Suggest a correction.